Filmlinjen.dk Nyskabende værktøj til filmproduktion i skolen
Filmlinjen.dk er et unikt, interaktivt website, som vil give folkeskole- og gymnasieklasser landet over helt nye muligheder for praktisk filmproduktion på højt niveau.
Gratis at bruge, lettilgængeligt og med udgangspunkt i den professionelle filmproduktionsproces kan Filmlinjen.dk gøre filmproduktion til en realistisk mulighed på alle landets skoler og gymnasier. Projektet er en integreret løsning, som formidler viden, leverer styringsredskaber og anviser fremgangsmåden til filmproduktion. ”Det er et helt unikt redskab. Måden, der bliver lagt op til at producere på, ligger tæt op ad virkeligheden i filmbranchen. Det er mit klare indtryk, at Filmlinjen.dk vil højne kvaliteten af filmundervisningen og dermed være med til at sikre dansk films fremtid,” udtaler Peter Aalbæk fra Zentropa.
Alle elever får gennem artikler og videoguides med professionelle filmfolk en grundig introduktion til hver sin funktion på et filmhold. Filmlinjen hjælper derpå holdet med at udvikle indholdet – via redskaber udviklet særligt til hver funktion – samt kommunikere om og styre produktionen fra ide til premiere og lancering på Internettet.
Levende billeder på nethinden Levende billeder er en integreret del af vores hverdag fra morgentil aften. Derfor er det altafgørende at give børn og unge evnen til at analysere og vurdere de levende billeders virkemidler. Den mest effektive måde at opnå denne faglighed på er gennem arbejde med praktisk filmproduktion, men indtil nu har det krævet en grad af filmfaglighed hos lærerne, som kun få undervisere besidder. Nu viser Filmlinjen.dk en vej til undervisning i filmproduktion, som ikke forudsætter at læreren har en filmfaglig uddannelse. Skolelærer Andreas Bingeli udtaler: ”Filmlinjen.dk er værktøjet jeg har ventet på. Uanset hvilke forkundskaber en lærer har i arbejdet med film, vil Filmlinjen.dk sørge for, at alle filmens fagligheder og udtryk bliver tilgodeset og forklaret. Nu er der en kæmpe mulighed for, at der virkelig kan produceres film i folkeskolen.”
Lanceres 1. december 2010 Brugen af Filmlinjen.dk kræver ikke andre forudsætninger end computer og kamera, og undervisningsmidlet koster ingenting at benytte, da Nordea-fonden, DFI Børn og Unge, Nordisk Film Fonden og Undervisningsministeriets tips- og lottomiddelpulje støtter projektet økonomisk.
Som samarbejdspartner omkring udviklingen af Filmlinjen har Station Next valgt webbureauet VerticPortals, der bl.a. har produceret Redaktionen for Ekstra Bladet.
Filmlinjen.dk er klar til brug for skoler, gymnasier og alle andre interesserede 1. december 2010.
Vil du lære at lave film på Filmvæksthuset? Læs mere her
Station Next bidrager til bog om Læring med Levende Billeder
Ny bog til brug i undervisningen inden for fagområder som mediepædagogik og medieanalyse samt beslægtede fag på mellemlange og lange videregående uddannelser. Læs mere og bestil her!
Station Next elever får hæderspris ved REClimate filmkonkurrence!
En nuværende og to tidligere Station Next elever fik en hæderspris ved filmfestivalen REClimate 2009. Stort tillykke. Se finalefilmene her!
Nyskabende værktøj til filmproduktion i skolen
Pressemeddelese Station Next udvikler det banebrydende undervisningsredskab FILMLINJEN.DK til folkeskoler og gymnasier. Læs mere
Meninger om Filmvæksthuset
Se hvad eleverne mener om Filmvæksthuset - Klik her
Filmfagportrætter
Se 20 filmfolk fortælle om deres arbejde. - Klik her!
dvoted.net
dvoted.net er en nordisk website som fungerer som forum, showroom og netværk for unge filmskabere mellem 15-20 år. - Læs mere her!
Station Next / Fægtesalsvej 7 / 2650 Hvidovre / T: 3677 4940 / mail@station-next.dk