Nyskabende værktøj til filmproduktion i skolen
Bestil heldagskurser!
Vil du gå til Film?
Bookmark and Share
English | Sitemap |
Søg
Filmlejrskoler

Mail fra Elisabeth Bruun - Ellemarksskolen, maj 2010


Hej Claus.

Super meget tak for sidst.
Hold da op, vi var alle i lejrskolemood, da vi tog hjem.
Jasmin skrev allerede en sms til mig fredag aften, da ville hun gerne ha' en feedback på sin artikel til den lokale presse......

Hvor har vi haft et fantastisk ophold hos jer. Eleverne er stadig helt fyldte af det og har svært ved at falde ned igen. Jeg selv er bare så glad over at det er godt gennemført og med et kæmpe udbytte - også fagligt. Eleverne er selv overraskede over så fedt det var at være sammen på kryds og tværs.

I dag fortalte jeg klassen om næste års dansk eksamen, og at vi simpelthen skal bruge kortfilm/film som et tema, og det var eleverne selvfølgelig helt med på.
Omer er bare så glad over at have fået filmen med hjem, han har den nu på sin telefon, og jeg så den i en pause i dag.
Masser af kolleger har spurgt nysgerrigt til vores lejrskole, så vi må finde ud af at få vist filmen til andre.
Jeg sender dig et kopi af Jasmins artikel, jeg har rettet 2 småting, og avisen har ikke rettet et komma. Godt gået af hende.

Ha' det godt og hils de andre.
Elisabeth

 

 

Vestervangskolen april 2010

Hej Nisse

Vi havde en god premiere på filmen, hvor mere end 60 mennesker deltog.

Jeg vil gerne bestille 16 dvd-er. Jeg blev ikke klar over, om filmen kostede 75 eller 80 kr.

I forbindelse med forarbejdet op til filmlejrskolen fungerer jeres hjemmeside godt. Man kan få svar på både praktiske og filmtekniske spørgsmål.
Mapperne med materiale virker i første omgang meget uoverskuelige. Jeg havde langt mere gavn af dem i år, hvor jeg vidste, hvad jeg skulle bruge til hvem og hvornår, det skulle bruges.
Det er i princippet fint, at producerbesøget ligger så tæt på filmlejrskole, som det gør, men der skal ikke meget til før at tidsplanen ryger bagefter. Jeg havde egentlig tid nok til, at vi kunne blive klar, men når instruktøren og hovedrolleindehaveren tager på forlænget weekend, og fotografen er syg, så er det umuligt at nå, specielt fordi alle er afhængige af hinanden.
De proffe er dygtige. Det kan man jo se på resultatet. De er såmænd også flinke nok. Jeg havde dog det meste af tiden en fornemmelse af at være uvelkommen, når jeg ville se, hvad eleverne lavede.
Det var rart at have tid sammen med eleverne om aftenen.
Indkvarteringen på Belægningen er fin. Det er rart ikke at bo i samme bygning som eleverne.
Maden er god, og der er rigelig af den. Den er nem at anrette, så der ikke skal bruges megen tid i køkkenet.
Det bedste ved filmlejrskolen er det samarbejde, der er mellem eleverne. De opdager, at de er afhængige af hinanden og yder derfor deres bedste. Det allerbedste er, at de selv opdagede det.

Med venllig hilsen
Annette

 

 


Stege skole

8.a´s evaluering af Filmlejrskolen på Station Next, uge 2, 2008

 

Filmlejrskolens vigtigste øjeblik

  • Da vi elever stod alene kl. 23.30, onsdag aften, og var blevet færdige med den sidste scene.
  • Da filmen var blevet klippet færdig, og man var lettet over at have nået det og glad for resultatet.
  • Måltiderne
  • At møde Peter Ålbæk.
  • At sige farvel til de proffe – de var dygtige!
  • Torsdag aften, hvor klassen nød det tætte sammenhold og snakkede om alt muligt, v ikke plejer at snakke om.
  • At de proffe roste os.
  • Under optagelserne.
  • Premieren!
  • At spille skuespil

Vi er stolte af:

  • at have lært så meget om kamera og teknik og at kunne håndtere det selv onsdag aften,
  • at være med til at klippe filmen sammen og at finde god passende musik til filmen,
  • hele filmen og at alle gjorde deres arbejde rigtig godt,
  • at komme til Station Next og at få så meget ros,
  • præsentationen af og invitationen til vores film på morgenmødet på Zentropa,
  • filmplakaten og samarbejdet i klassen,
  • bagom filmen,
  • arbejdsprocessen i at skabe noget i fællesskab,
  • at kunne hjælpe, når nogen havde brug for det,
  • at få besøg af Peter Ålbæk.
 

Hvad har vi lært på denne Filmlejrskole

  • at være udholdende, selv når man er meget, meget træt,
  • at tage billeder i forskellige vinkler,
  • at det er meget tidskrævende at klippe film og sværere end forventet,
  • at det kræver hårdt arbejde at lave film,
  • at godt samarbejde giver bedre sammenhold,
  • at være der til tiden og hjælpe andre i en fart,
  • en masse fagudtryk,
  • at ingen kan undværes på et settet,
  • at arbejde sammen med mange på én gang og beholde overblikket, også i stressede situationer,
  • hinanden bedre at kende,
  • ”ikke kigge i kameraet”,
  • meget om hvordan man spiller skuespil,
  • hvordan en filmproduktion foregår,
  • at tage ordet,
  • at bryde mure af uvidenhed og isen på overfladen.
 

Vores Filmlejrskolers slaglinjer

  • Den fedeste oplevelse nogensinde!
  • Gå altid med stiletter
  • Stå tidligt op og gå sent i seng!
  • Hvem vil ikke gerne lave sin egen film?
  • Prøv det, inden det er for sent!
  • En for alle, alle for en!
  • En (sammen)rystende oplevelse
  • Får du chancen, vil du fortryde det, hvis du ikke tager den!
  • Det er fedt at være på filmlejrskole!
  • Filmlejrskole skal prøves!
  • Sammenhold i storstil!
 

Gode grunde til at tage på Filmlejrskole

  • Man lærer sin klasse meget bedre at kende og man lærer at arbejde tæt sammen med alle.
  • Det er sjovt at arbejde sammen med professionelle og se hvordan et filmstudie kan se ud.
  • Man får en god og sjov oplevelse og lærer nye ting.
  • Man prøver noget, som kun få får lov til at prøve og man får sin egen fede film ud af det!
  • Man kommer hjem med noget, man er stolt af!
  • Det sammenhold, der kommer af hårdt, tæt Man lærer mere om sine kammerater på den gode måde.
  • Man er nødt til at arbejde sammen til trods for småkonflikter; som vores proffe producer sagde: ”If you can´t make it, fake it, till it´s over!” God erfaring!

 



Mail fra Thorkild Ruby - Sankt Annæ 8x


Kære Station Next


Tak for et dejligt filmlejrskoleforløb.

Det var 28 stolte elever, jeg mødte i går, mandag.

Og adskillige forældre har skrevet og beskrevet forløbet med begejstring.

Håber, du lader holdet bag vide, at dette er en oplevelse, eleverne sent vil glemme.

Vi havde premiere på skolen i dag, hvor 300 elever fra 7. - 9. klasse så Skatere.

Det udløste en del klapsalver.

 

 

Bedste hilsner

 

Thorkild

 

 


Andre guldkorn fra forskellige Filmlejrskoler


Det bedste på filmlejrskolen var…:

 

 

”..at vi alle er sammen.”

 

”..at skulle lave noget seriøst sammen hele klassen.”

 

”..det er så professionelt.”

 

”..det ansvar.. man føler sig stærk.”

 

”..alle tingene de har og de professionelle hjælpere.”

 

”..den måde man arbejdede på var rigtig spændende og man følte sig rigtig professionel, vi havde et godt sammenhold”

 

”..udfordringen, det var sjovt at skulle lave noget seriøst.”

 

”..det har været en fed oplevelse! Det hele! Jeg synes vi har fået rigtig meget god hjælp og der er en skøn stemning!”

 

”..at det var med proffe folk og at det er skide hyggeligt.”

 

”..at se de forskellige locations og arbejde med proffe fordi det er sjældent det sker.”

 

”..at arbejde med proffe, de lærer en noget nyt.”

 

”..at vi blev taget seriøst af profferne og at vi havde det sjovt – for det meste!”

 

”..vores lærere tror jeg – de var rigtig gode.”

 

”..at få hjælp af professionelle ☺”

Gå til film!
Vil du lære at lave film på Filmvæksthuset?
Læs mere her 
Station Next bidrager til bog om Læring med Levende Billeder
Ny bog til brug i undervisningen inden for fagområder som mediepædagogik og medieanalyse samt beslægtede fag på mellemlange og lange videregående uddannelser.
Læs mere og bestil her! 
Station Next elever får hæderspris ved REClimate filmkonkurrence!
En nuværende og to tidligere Station Next elever fik en hæderspris ved filmfestivalen REClimate 2009. Stort tillykke.
Se finalefilmene her! 
Nyskabende værktøj til filmproduktion i skolen
Pressemeddelese
Station Next udvikler det banebrydende undervisningsredskab FILMLINJEN.DK til folkeskoler og gymnasier.
Læs mere 
Meninger om Filmvæksthuset
Se hvad eleverne mener om Filmvæksthuset
- Klik her 
Filmfagportrætter
Se 20 filmfolk fortælle om deres arbejde.
- Klik her! 
dvoted.net
dvoted.net er en nordisk website som fungerer som forum, showroom og netværk for unge filmskabere mellem 15-20 år.
- Læs mere her! 
Station Next / Fægtesalsvej 7 / 2650 Hvidovre / T: 3677 4940 / mail@station-next.dk