Fire tidligere Station Next elever er kommet på Den Danske Filmskole.

Annika Berg - Instruktør
Aske Bang - Instruktør
Lina Flint - Producer
Ala´A Mohsen - Tv-uddannelsen

Vi har interviewet dem om deres vej til målet.


Annika Berg/instruktør:

Hvordan/hvornår blev du interesseret i at lave film?
Det blev jeg på Station Next. Førhen havde jeg ikke vist den store interesse for film. Derimod var jeg meget optaget af maleri og litteratur. Det var min mor, som foreslog mig at starte, og jeg blev hurtigt fortryllet af filmmediets muligheder og virkemidler.
Hvad lavede du inden du kom på Station Next?
Ikke det store. Jeg havde lige afsluttet 9. Klasse og var begyndt i 10. Her isolerede jeg mig i ekstrem grad. Jeg brød forbindelsen til alle mine gamle venner og snakkede ikke med nogen. Station Next blev derfor på mange måder en ny begyndelse.

Hvad har du med fra Station Next?
Det er svært at konkretisere, men ikke så lidt! Jeg er da i hvert fald overbevist om, at jeg ikke ville lave film i dag, hvis jeg ikke var startet på Station Next.

Hvad har du lavet efter SN?
Jeg har lavet en række kortfilm, været med på andres osv. Derudover har jeg arbejdet, taget nogle HF-enkeltfag (matematik og fysik), startet på grafisk tekniker og brugt en del tid på at søge optagelse på forskellige kunstskoler.

Har du kontakt til dine gamle SN- kammerater?
Ja, det har jeg. Det er selvfølgelig langt fra alle, jeg stadig snakker med, men der går sjældent en uge, hvor jeg ikke får set en tre stykker. Min nærmeste vennekreds er overvejende gamle Next folk.

Hvordan var optagelsesprøverne til Filmskolen?
De var og er meget hårde, udmattende og opslidende… Det er vist en meget præcis beskrivelse.

På Station Next arbejder vi med nogle begreber, som vi gerne vil stille dig nogle spørgsmål om. Spørgsmålene står i parentes:
Medfødt talentkerne (hvad er et instruktørtalent?)
Jeg ved ikke, hvad det konkret er for en instruktør, men for en filmskaber, er det: inspiration, musikalitet, poesi, mod og hjerte.

Motivation (hvor har du den fra?)
Det er svært at sige, hvor motivationen kommer fra. På mange måder er trangen til at lave film (eller bare kunst) en forbandelse. Men det er nu engang bare det, jeg lever for, og det kan man jo ikke gøre så meget ved. Jeg tror ikke, man skal gå ind i det, bare fordi man har lyst. Jeg tror kun man skal gøre det, hvis man ikke kan lade være. Det rummer mange glæder, men absolut også mange sorger og nederlag. Man skal virkelig være parat til at bringe nogle store ofre.

Mod (hvordan kræver det mod?)
Jeg synes ikke nødvendigvis, det kræver det store mod at lave film, men hvis man vil lave film med kunstnerisk værdi, kræver det en god portion! Som jeg ser det, skal man være villig til at give alt. Man skal ikke nødvendigvis være privat, men hvis en filmskaber ikke er personlig, gider jeg i hvert fald ikke spilde min tid på værket. Denne personlighed kræver stort mod, for det er svært at vise sin egen sårbarhed/menneskelighed.
Motor (hvor henter du energien til at blive ved og ved?)
For mig er motoren lig livslysten.

Medarbejderskab (hvor vigtigt er samarbejde for din funktion?)
Det er selvfølgelig enormt vigtigt. Instruktørrollen handler om kunstnerisk overblik og ledelse af alle de involverede parter. Når man skal have en ”hær” af kreative mennesker til at arbejde hen mod et og samme mål, kræver det selvfølgelig et godt samarbejde. Folk kører desuden altid længere (og bedre) på literen i et samarbejde frem for under diktatur. Når det er sagt er filmen dog vigtigere end samarbejdet.



Aske Bang/instruktør:


Hvordan/hvornår blev du interesseret i at lave film?
Siden jeg var en lille knægt har jeg set et hav af film. Jeg begyndte med at se ganske almindelige børne- og familiefilm.
Men allerede i en meget ung alder så jeg også voksenfilm eller såkaldte art-film. Min far er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole, og han introducerede mig til at se en masse af disse lidt mere komplicerede film for min alder.
Det skabte gradvis en stor kærlighed til filmmediet for mig. Det mest interessante for mit vedkommende med henblik på film er de følelser, som film skaber.
Og det gjorde, at jeg begyndte at interessere mig for selv at lave film, fordi jeg ville se, om jeg selv kunne skabe sådanne følelser.

Hvad lavede du inden du kom på Station Next?
Jeg havde allerede lavet et par skolefilmprojekter, og jeg fandt ud af, at jeg virkelig brændte for at lave film. Men lige meget, hvor meget jeg forsøgte, endte filmene aldrig med at blive, som jeg selv ønskede det. Jeg fandt ud af, at jeg manglede noget viden omkring det at skabe film. Så derfor søgte jeg ind på Station Next.

Hvad har du med fra Station Next?
Jeg lærte først og fremmest, at det at skabe film er et teamwork. Man er en masse mennesker, der alle har et fælles mål. Nemlig at lave en god film. Derudover fik jeg en masse grundviden og teknisk viden omkring at lave film. Og jeg lærte også, at det kræver tålmodighed at lave film. Førhen troede jeg bare, at man filmede en film, og så var den færdig. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det kræver en masse forberedelse bare at komme i gang med en film og når filmen er optaget skal man lave en masse efterarbejde. Kort sagt selve filmoptagelsen er måske det mindst tidskrævende.

Hvad har du lavet efter SN?
Efter Station Next tog jeg en studentereksamen på HF. Jeg brugte det meste af min fritid på at lave små kortfilm. En dag fik jeg en rolle i en Tv-serie (Album af Hella Joof) og det medførte en masse andre roller i diverse tv-serier og spillefilm, novellefilm og reklamer. Jeg lærte utrolig meget om at instruere ved at spille skuespil og selv blive instrueret af en masse dygtige instruktører.
Har du kontakt til dine gamle SN- kammerater?
Ja, jeg har stadig kontakt til flere fra Station Next. På min sidste film Ladyboy, var to af mine tidligere Station Next kammerater med på holdet.

Hvordan var optagelsesprøverne til Filmskolen?
Optagelsesprøverne var ret hårde, mest fordi at det betød så meget for mig at komme ind. Jeg har i mange år drømt om at blive optaget på filmskolen, og der er så mange dygtige mennesker, som søger. Der ligger et kæmpe pres på en under optagelsesprøverne, men presset kom nok mest fra mig selv, fordi jeg ville jo gerne yde mit bedste. Jeg havde søgt 2 år tidligere og var kommet til 4 prøven, så jeg vidste hvad de fleste prøver gik ud på. Det var både et plus og et minus, fordi jeg vidste, hvilke prøver, der var svære og hvilke prøver, som jeg havde lettere ved. Den sværeste prøve var nok 4 prøven som er en uges workshop på filmskolen. For det første er der kun 16 tilbage. Jeg målte mig hele tiden med de andre, og det er psykisk krævende. For de andre er konkurrenter en samtidigt også mine venner.

På Station Next arbejder vi med nogle begreber, som vi gerne vil stille dig nogle spørgsmål om. Spørgsmålene står i parentes:

Medfødt talentkerne (hvad er et instruktørtalent?)
Jeg ved ikke om jeg tror på talent. Jeg læste engang en meget interessant artikel om nogle musikstuderende på et universitet i USA. Nogle forskere havde fundet ud af, at dem som klarede sig bedst på uddannelsen og efter uddannelsen, var dem som havde øvet sig mest. Og dem som bare gik til undervisningen men ikke lavede lektier og ikke øvede sig i at dygtiggøre sig, klarede det dårligt under og efter uddannel-sen.
Jeg tror på at øvelse gør mester. Men selvfølgelig vil der altid være mennesker, der har et talent for at fortælle en historie bedre end andre har. Men det handler også om lyst. Den lyst, som du har, viser sig nemlig i det værk, som du skaber.

Motivation (hvor har du den fra?)
Jeg har altid været meget interesseret i at tage de svages parti bl.a minoriteter. I mine film ser man både dværge, ludere, transvestitter og alkoholikere. Jeg elsker historien om den svage, der sejrer eller i hvert fald prøver på det. Det er omsorg, der motivere mig. Jeg kan blive utroligt rørt af diverse mennesker og historierne fra det virkelige liv, især hvis det handler om retfærdighed. Jeg vil røre mennesker og samtidigt underholde dem. Hvis jeg kan få et menneske til at glemme sig selv og bare give sig hen til min film, så har jeg nået mit ultimative mål. Hvis jeg kan fortrylle publikum, så bliver jeg glad. Jeg har drømme om en dag at leve af at lave film, vinde priser osv. Det er søgen mod alt det, der motiverer mig.
Mod (hvordan kræver det mod?)
Man skal kunne stole på sine egne beslutninger og træffe valg i pressede situationer, især på optagelser. Det kræver vel lidt mod at kunne gøre det. Når filmen er færdig, ligger det store ansvar altid på instruktøren, så det kræver mod at tro på sig selv. Det kræver også mod at turde at være chef for et hold på måske 30 mennesker.

Motor (hvor henter du energien til at blive ved og ved?)
For det første synes jeg det er skide sjovt at lave film, jeg får et kick af det. Det er især spændende, når ens tanker og ideer pludselig blive udført. Især når det hele bliver sat sammen og går op i en højere enhed.
Jeg tror også, at jeg er perfektionist. Jeg bliver aldrig helt tilfreds med mine egne film, så det er nok en søgen efter at lave en perfekt film, der driver mig.

Medarbejderskab (hvor vigtigt er samarbejde for din funktion?)
Samarbejde er utrolig vigtigt for min funktion. Jeg har i bund og grund en vision (et manuskript) det skal udføres, og jeg er ansvarlig for, at det bliver gjort ordentligt. Jeg laver jo ikke filmen, jeg ser mig selv som en, der guider holdet og skuespillerne og forhåbentlig for det hele til at gå op i en højere enhed, det er målet i hvert fald. Så derfor er samarbejde utrolig vigtig. Jeg sætter stor pris på, at man kan lide at arbejde sammen, for så kan man nå højere resultater. Jeg synes det er vigtig, at man kan snakke sammen med alle på holdet, for der er ingen funktioner, der kan undværes. Hvis holdet kan mærke min gejst for et projekt, og jeg kan mærke deres, så lover det jo godt.





Lina Flint/producer:
 - fra Station Next Aarhus

Hvordan/hvornår blev du interesseret i at lave film?

Inden jeg startede på Station Next havde jeg ikke troet, jeg skulle lave film. Jeg havde ikke skænket det en tanke. Men jeg havde brug for noget andet at gå op i udover gymnasiet. Og da jeg hørte, at der gik søde folk på Station Next, som lavede alt muligt sejt, søgte jeg ind.
Og jeg kom ind uden at have nogen specielle forudsætninger.
Der åbnede sig en helt ny verden, da jeg blev producer på det aller-første projekt. Jeg fandt ud af, at jeg kunne samle alt det, jeg var interesseret i og alle de processer og al den energi, jeg før har lagt i alle mulige andre ting. Det hele gav mening, når jeg skulle produce-re, skulle samle et hold, skulle starte et projekt og få ting til at ske.

De fleste af de andre havde langt bedre forudsætninger for at lave film end jeg, så jeg lærte enormt meget af de andre. De havde set mange film, forholdt sig til dem og lavet film, så jeg sugede til mig fra dem og alle de gode lærere, som kom og underviste os hver mandag.
Film blev hurtigt min kæmpe passion, som jeg knoklede for - dag og nat – selvom jeg også gik i gymnasiet. Det blev lidt for meget og jeg fandt ud af, at selvom film var min store interesse, og jeg var god til det, måtte jeg finde et arbejdsniveau, som jeg kunne le-ve med.

Hvad har du med fra Station Next?
Uden Station Next havde jeg ikke kendt til branchen og havde ikke kunne vælge min karriere. Herfra stammer hele mit faglige grund-lag og hele mit grundlag for at gøre, som jeg gør.
Her fandt jeg også folk, der troede på mig, og det gav mig den grundtro, at det var detteher, jeg skulle. Den tro har jeg stadig med, når jeg kaster mig ud i nye projekter.

Hvad har du lavet efter SN?
Jeg boede og arbejdede i Norge og tog - for pengene jeg tjente - ud at rejse og kom så på European Film College i Ebeltoft, hvor jeg mødte andre fra hele verden, som delte den samme passion. Det var en kæmpe oplevelse, vi så og lavede masser af film og blev un-dervist af superkompetente lærere. Efter EFC blev jeg ansat som producerassistent på Nordisk Film hvor jeg har nydt godt af de kompetente mennesker, jeg pludselig fik en hverdag med. Jeg blev på Nordisk Film klar over, hvad det faktisk vil sige at producere film og er kun blevet mere interesseret i faget.

Har du kontakt til dine gamle SN- kammerater?
Faktisk ikke. Jeg møder dem af og til, men vi laver ikke film sam-men længere. Jeg ved faktisk ikke, hvor mange af de andre, der stadig laver film. Selvfølgelig har jeg mange venner, der deler min passion, men jeg har også kammerater, der ikke laver film, og det er sundt at få flyttet fokus og lige træde to skridt tilbage. Derfor holder jeg ekstra godt fast i de venner, der kan inspirere mig med andre ting og jeg mener også, at det er vigtigt at huske at besøge sin mormor, gå sig en lang tur eller noget helt andet, der ikke handler om filmproduktion.

Hvordan var optagelsesprøverne til Filmskolen?
Det var nervepirrende, men også pissesjovt. Det var en god oplevelse at skrive min ansøgning. Jeg skrev i 1 ½ måned, og det var nærmest en terapeutisk proces. Man må være 100% ærlig, så man ved man, at hvis man bliver optaget er det fordi man er den man er. Jeg var virkelig nervøs inden samtalerne, men det gik over, da jeg trådte ind i lokalet og blev mødt af nogle mennesker, der bare gerne ville høre hvad jeg havde at sige.

På Station Next arbejder vi med nogle begreber, som vi ger-ne vil stille dig nogle løse spørgsmål om. Spørgsmålene står i parentes:
Medfødt talentkerne (hvad er et producertalent?)
Det er, at have blik for at fortælle/formidle en historie, at ha- ve organisatorisk talent – og jeg har faktisk organiseret alt omkring mig, lige fra jeg var barn. Man skal være en god menneskekender og vide, hvem, der kan hvad og med hvem. Og så skal man kunne sætte holdet og vide, hvad hver enkelt kan og har brug for.

Motivation (hvor har du den fra?)
Jeg er fascineret af alle facetter af filmproduktion og af hvordan, vi kan fortælle vedkommende historier på nye måder.
Med film kan jeg bruge alle de egenskaber, jeg har – både solo og sammen med andre – på den fineste måde.

Mod (hvordan kræver det mod?)
Ting kan ikke lykkes, hvis man ikke kaster sig ud dem, så man må tro på sig selv og tro på det projekt, man er i gang med. Og så skal man turde tage de chancer, der byder sig i branchen og lære af det.

Motor (hvor henter du energien til at blive ved og ved?)
Jeg har en jernvilje og en energi, som gør, at jeg slet ikke kan lade være.

Medarbejderskab (hvor vigtigt er samarbejde for din funktion?)
Det fornemme ved film er, at alle kommer med hver deres rygsæk, og det kræver den enkeltes rygsæk for at et projekt kan lykkes og gå op i en højere enhed.

Gode råd til andre unge, der laver film
Tro på dit projekt og byd ind med gejst, energi og vilje. Du skal selv være opsøgende og ikke vente på at tilbuddene kommer til dig. Find nogle, du kan lide og finder inspirerende og hjælp hinanden til at finde ud af hvad i er gode til.
Lav film, så du får erfaringen – det er sådan du bliver bedre.
Gå på Station Next og tag på European Film College, så får du de grundlæggende kompetencer der kan give dig muligheder videre ud i branchen.



Ala´A Mohsen/Tv-uddannelsen
Hvordan/hvornår blev du interesseret i at lave film?
Jeg blev interesseret i kamerateknik, allerede da jeg var 10-12 år, jeg var altid den første til melde mig, når der skulle filmes til familiefødselsdage eller bryllupper. Senere hen, blev jeg interesseret i filmfortælling - jeg var omkring 14 år - hvor jeg begyndte at undersøge mulighederne for, hvordan man kunne lave film.
Hvad lavede du inden du kom på Station Next?
Jeg var på en produktionsskole, hvor jeg gik på filmlin-jen.

Hvad har du med fra Station Next?
Det vigtigste jeg har lært fra Station Next - og det er noget jeg stadig husker når jeg arbejder med mediet i dag - er at kunne tåle kritik, at distancere sig fra det værk man har lavet og ikke tage hård kritik personligt. Men også evnen til at sortere i kritikken og tage det, man synes man kan bruge til noget.

Hvad har du lavet efter SN?
Jeg har været rundt omkring, jeg gik på højskole hvor jeg også lavet film. En tur igennem lokaltv, en privat filmskole, KDF, lavet min egen dokumentarfilm, som blev vist på DR2 og et Filmværksteds-projekt.

Har du kontakt til dine gamle SN- kammerater?
Ja, en formel kontakt hvor man hører, hvordan det går med hinanden.
 
Hvordan var optagelsesprøven til Filmskolen?
Den var krævende og spændende, men slet ikke, som folk fortæller i de skræmmekampagne om, hvor ekstremt hårdt og svært det er at løse de opgaver, man bliver stillet til optagelsesprøven. Jeg blev flere gange skræmt væk fra at søge, men alligevel blev jeg ved med at tro på mig selv, jeg søgte alligevel og var tro mod den måde, jeg laver film på.
Hvad er et talent mht tv-uddannelsen?
Jeg er meget sikker på, om så man kalder det talent eller kreativivitet, så er der menneske, som er født med en større kreativ evne end andre. Men det er ikke nok, det kræver hårdt arbejde at vedligeholde og udvikle sine kreative evner.

I forhold til tv/dokumentarfilm, så er det talentet/evnen til at være et menneske og kunne sætte sig ind i sin karakterers liv og prøve at forstå dem. At lave en dokumentarfilm om mennesker, man ikke kender, er ligesom et nyt ven-skab, hvor man finder noget fælles og inspireres af hinanden. Man bruger en masse tid på at lære hinanden at kende, forstå hvordan den anden tænker, og hvorfor den anden gør, som han/hun gør. Efter min mening ligger talentet i dokumentarskabelse i, hvor gode sociale evner man har.

Motivation - hvor har du den fra?
Min motivation kommer fra den uretfærdighed, jeg har oplevet i livet. For mig er film et unikt kommunikationsredskab til at fortælle om de uretfærdige ting, jeg oplever i hverdagen, verden og i mit liv.
Og på den måde får jeg en STEMME, min stemme. Så folk kan høre at jeg eksisterer!

Hvordan kræver det mod?
Hvis jeg ikke havde oplevet nederlag i mit liv, havde jeg nok ikke nået hertil. Engang handlede mit liv meget om fodbold, jeg ville gerne være professionel fodboldspiller, og jeg nåede også som junior at spille på førsteholdet i anden bedste række i DK, men da jeg blev vraget i et par kampe, mistede jeg modet og stoppede helt. Jeg var virkelig ked af det. Min træner sagde dengang, at dem der blev professionel fodboldspiller oftest var dem med mindre talent, men med meget mod og hårdt arbejde i sig.
I dag kan jeg se hvem der blev professionelle fodboldspillere fra mit hold fra dengang, og det er dem der havde mod og arbejdet hårdt.

Jeg lærte meget af det nederlag, for eksempel, at man ikke kan overleve på talent uden hårdt arbejde.
Mod er at blive ved med at tro på sig selv og arbejde hårdt. Og bliv ved med at drømme for ellers bliver det ikke til virkelighed.

Hvor henter du energien til at blive ved og ved?
Det kommer fra uretfærdigheden - den jeg oplever i min hverdag og mit liv. Jeg vil gerne fortælle de historier, der ikke bliver fortalt. I mit tilfælde har jeg en anden etnisk baggrund, og den fremstilling medierne giver af folk med en anden etnisk baggrund, synes jeg er dybt uretfærdig. Jeg vil gerne fortælle historier om min søster, der går med tørklæde, mine venner, der læser på universitetet, se folk i øjenhøjde og få andre til at forstå, hvorfor de lever, som de gør og f.eks. få folk til at holde op med at dømme min søster som en undertrykt kvinde, fordi hun går med tørklæde.

Hvor vigtigt er samarbejde for din funktion?
Det er enorm vigtigt at kunne samarbejde, flere hoveder tænker bedre end et. Det er vigtigt at have en dialog og have respekt for de andre kollegers funktioner og deres faglighed.
For som instruktør, ved jeg at jeg har en vision, men jeg kan ikke alt, derfor er jeg meget afhængige af hjælp fra andre filmarbejdere, og de har også en vision, og hvis man ikke kan samarbejde og tage en dialog om, hvordan man kan få hinandens visioner til at smelte sammen til en vision, ender det højst sandsynligt med en dårlig film.
Det er meget vigtigt som instruktør at kunne give plads til andre filmfaglige person som klippe, forfatter, tonemester osv.