Idéen blev skabt, diskuteret, ændret, diskuteret igen og til sidst lavet til et kreativt manuskript. Vejen var lang foran os, men vi satte i gang med oprejst pande og engagement med os. Som altid formåede vi gennem hårdt arbejde at skabe en stor film ud fra en lille idé. Men det var virkelig hårdt arbejde. Vi mødte mange forhindringer på vores vej, blandt andet mangel på skuespillere, men ved hjælp af et godt teamwork, og ikke mindst en fantastisk instruktør kæmpede vi os vej ud af mudderet, og endte også med at have omkring 20 engagerede skuespillere til casting. Ugerne op til selve optagelserne virkede knap så lange som vi havde håbet på, men selve weekenden hvor optagelserne fandt sted fløj af sted. Alle arbejde hårdt og der blev diskuteret og samarbejdet meget. Så da søndagen var gået og oprydningen skulle sættes i gang var alle meget trætte. Vi beviste endnu en gang at man ikke behøver lang tid for at lave en fantastisk film, men blot et godt team, med fantastisk samarbejde, en kreativ instruktør og engagerede skuespillere. Det er simpelthen sådan det skal gøres, og det er ikke sidste gang vi gør det!
Følgende professionelle filmfolk har assisteret under produktionen Instruktør: Ole Bendtzen Producer: Claus Michaelsen Fotograf: Dror Kaszinzky Klipper: Stig Bilde Manuskriptforfatter: Martin Ziir Jørgensen
|